Gavner det – eller er det direkte ødelæggende for arbejdsmiljøet,

hvis chefen ses privat med en af de ansatte? Eller endda flere af de ansatte? Sådan lød ugens dilemma på Bussines.dk den 21. august 2009

Kan chefen være venner med medarbejderne?

I en ung virksomhed er Rasmus blevet udnævnt til teamleder. Han er ven med flere af sine kollegaer. Hans bedste ven er ofte syg og det er de øvrige medarbejdere i resten af teamet noget trætte af. Hvad skal Rasmus gøre.

Den unge virksomhed vokser
Den unge virksomhed vokser. På et tidspunkt, når den en størrelse, hvor det er nødvendigt med klarere grænser mellem arbejdslivet og privatlivet. På det tidspunkt i virksomhedens udvikling, vi bliver præcenteret for dilemmaet, mener jeg det er uundgåeligt at privatliv og arbejdsliv glider sammen. Det må anses for at være en del af værdien i at være ansat i virksomheden. Lederen skal tage en snak med Rasmus og sammen skal de sætte en realistisk plan op, som resultere i at Rasmus’ sygefravær reduceres til et realistisk og acceptabelt niveau.

Den opgave, må den unge leder ikke være berøringsangst overfor. Den risiko arbejdspladsen kan stå overfor er at lederen favorisere de af sine medarbejdere, som han eller hun er venner med. Prisen for den forskelsbehandling kan være, at det ikke nødvendigvis er de dygtigste medarbejdere der trækker opgaveløsningen og sætter den faglige standart. En risiko virksomheden skal tage stilling til er om, ledelseskulturen tiltrækker og fastholder de dygtigste medarbejdere. De skal tage stilling til om de nyudnævnte ledere kan administrere at deres personlige og arbejdsmæssige relationer til nogle af medarbejderne er blandet sammen. Kan mellemlederne ikke administrere den sammenblanding skal den øverste ledelse overveje at rekruttere nye ledere udefra.

Godt dilemma, som får mig til at tænke på min mor, som leder!

Hun var afdelingssygeplejerske og hendes medarbejdere, var de samme, som hun havde været elev sammen med. Dengang skiftede man ikke arbejdsplads, men var ansat det samme sted hele livet.Som barn husker jeg, hvordan min mor rørte i sovsen samtidigt med, at hun diskuterede dagens og ugens udfordringer på kryds og tværs med sine medarbejdere i telefonen. De havde kendt hinanden i mange år og havde arbejdslivet i gennem stået overfor mange udfordringer sammen. De sås privat, de arbejdede sammen og de kollegaer, som kom til ad åre blev enten optaget i gruppen på lige fod med de øvrige ellers passede de ikke ind. De holdt sammen efter de var pensioneret og de skiltes efterhånden, som de faldt bort. Jeg skal ikke stille mig op og være dommer over om min mor var en god eller dårlig leder. Det kan kun hendes medarbejdere og topledelsen have en kvalificeret mening om.Ledelse i teorien er en ting noget andet er, hvad vokser ledelse ud af. Hvilke mennesker er ansat og hvilke relationer er opbygget.

I ugen dilemma er det en ung arbejdsplads i vækst
I ugen dilemma er det en ung arbejdsplads i vækst i min mors historie er det en tradition at man forbliver på den samme arbejdsplads livet igennem og løser de udfordringer, som byder sig til.På min mors arbejdsplads ville løsningen være at det sociale sammenhold ville lægge et pres på den kollega, som var for meget syg. Der vil udvikle sig en kollektiv holdning, der enten accepterede det eller tog afstand. Den slags slinger i formerne går ikke i dag.

Læs artiklen og følg med i debatten på: http://www.business.dk/article/20090821/karriere/90819082/