mandag den 14. december 2009

Start dit eget netværk

Behovet for netværk er vokset og friheden til at starte dem er blevet øget efter at de digitale netværk, som LinkedIn, Facebook og Twitter har set dagens lys.

Læs her hvordan jeg for 6 år siden kom i gang med at etablere mit eget netværk.

Netværk, du starter da bare dit eget netværk. Det var søndag og Nicklas’ far havde sat sig og drak kaffe. Hvordan, jeg kender da ikke, så mange mennesker, at jeg kan starte et netværk. Det er ikke så svært. Du sender en e-mail ud til dem, du kender og fortæller, hvad netværket samles om, hvor det samles, hvor mange der kan deltage, hvad det koster og hvordan de tilkendegiver, at de er interesseret. E-mailen får du andre til at sende videre til dem de kender, som kunne tænkes at deltage i et netværk. Ja, så er du i gang.

Forslaget om netværk, var egentligt et ønske om, at mødes med andre, som var optaget af tilsvarende udfordringer, som jeg selv var. Året var 2003 og siden har jeg udviklet mig til en rigtig Netværks dronning.

Hvem har behovet og hvordan får jeg kontakt til dem
Jeg fik min netværksgruppe op ad stå i 2003. Også selvom det ikke gik helt så smertefrit, som Nicklas’ far havde stillet mig i udsigt. Først udsendte jeg e-mailen, efter hans anvisning. Det gav ikke noget resultat. Der var ingen, som rigtigt bed på. Nå tænkte jeg. Der må være en nemmere måde at komme i kontakt med mennesker, som har et behov for et netværk.

Så gjorde jeg det utilgivelige set med DM fagforeningen for højtuddannedes øjne. Jeg sendte en invitation ud gennem, det visuelle netværk, hos dem, som jeg var medlem af.

Jeg vil gerne starte et tværfagligt netværk op af akademikere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Står mit i en faglig og personlig udfordring, som du gerne vil sparre med andre om, så send mig et par ord om, din udfordring. (…) Det er et non profitprojekt og skal udelukkende tjene, som et personligt netværk for vidensdeling.


Der skete to ting, jeg fik mange henvendelser fra medlemmer, som gerne ville være med og jeg fik en opringning fra DM’s facilitator af det visuelle netværket, som gav mig en irettesættelse, jeg sent glemmer. Hvad jeg ikke havde overvejet før jeg sendte invitationen ud, var at DM ville opfatte mit initiativ, som en trussel. Det her sker før Facebook, LinkedIn, Twitter og andre uafhængige netværk, gør det muligt at dele interesser uden en mellemmand, der sortere blander sig i, hvad netværket samles om.

Blod på tanden
Nå men nu havde jeg fået blod på tanden og tog telefonen og ringede til ingeniørernes fagforening IDA, som jeg ikke selv var medlem af. Jeg fortalte, hvorfor jeg ringede og hvad jeg gerne ville. Modsat DM var de positive overfor ideen om, at oprette et netværk på tværs af uddannelse for akademikere. De lagde kvit og frit min invitation ud i et af deres nyhedsbreve. Nyhedsbrevet resulterede i mange henvendelser. For god ordensskyld kontaktede jeg de øvrige akademiske fagforeninger. Her blev min henvendelse meget blandet modtaget, den overvejende kommentar var, vi har selv et tilbud om netværk til vores medlemmer.

Efter en måneds søgen havde jeg samlet 30 positive henvendelser halvdelen fra medlemmer af DM og halvdelen fra IDA og så var der en enkelt arkitekt i mellem. Hun havde hørt om mit initiativ gennem min første e-mail kampagne.

Intermezzo-gruppen blev født
Gruppen mødes første gang hos mig. Vi mødes 25 mennesker og havde et par gode timer, hvor vi diskuterede gruppens fremtidige aktiviteter. Vi udvekslede hvilken personlig og faglig udfordringer, vi vær i sær havde og hvad vi kunne se vi kunne bidrage med. Arkitekten sagde: ”Vi skal have et navn.”. Hvad skal vi kalde gruppen? Da vi skiltes havde gruppen fået navnet, Intermezzo, som er et musikalsk udtryk for pause. En plan over, hvor og hvornår vi skulle mødes næste gang.

Humanister og Ingeniører
Det skulle vise sig at være en rigtig god kombination. Den tværfaglige udfordring kom tydeligt frem og begge parter havde stor glæde af, at kommunikere på tværs og blev udfordret på deres faglige indforståethed. En af ingeniørerne udtrykte det således: ”Når vi taler om udfordringerne hjemme i mit firma, så er vi meget indforstået omkring, hvorfor vi gør, som vi gør. Når jeg diskutere det samme problem med jer, skal jeg tænke mig om og forklare, hvorfor vi gør som vi gør. De spørgsmål I stiller mig får mig til at se muligheder, jeg ikke ellers ville have set.”

Humanisterne var den gruppe, der havde det sværest. Forretningsforståelse og bundlinje fokus var bestemt ikke deres stærkeste side. Omvendt havde ingeniørerne en udfordring i at forstå værdien af deres forretnings kommunikation og HR strategier. Der var meget at hente og vi blev gennem åbenhed og videndeling klogere for hver gang vi mødtes.

3 år med Intermezzo-gruppen blev det til
I 2006 besluttede jeg mig for at gruppen havde givet mig, det den kunne. Emnerne gik i ring og udbyttet var ikke, hvad det havde været for mig. Gruppens medlemmer opfattede gruppen, som min og var til forskel fra, når andre medlemmer var sivet fra gruppen meget kede af, at jeg trak mig ud. Hvem skal drive Intermezzo-gruppen videre spurgte de. Vi holdt en fest og ansvaret for gruppen blev overdraget til en interesseret fra gruppen. Men det lykkedes ikke gruppen at overleve. De mødtes aldrig mere efter festen.

Mit netværk i dag
I dag har jeg etablerede et nyt netværk HRM-gruppen, der har eksisteret i snart 2½ år og gruppen lukker ikke ned foreløbigt. Er medlem af både arbejdsgiverforening drevene netværk, politiske udvalg og professionelt drevne interessenetværk. På den visuelle side har jeg en LinkedIn-, Facebook- og Twitter-profil.

Overvejer du at starte din egen netværksgruppe?

Det er en fordel at være to personer om at starte og drive netværket. Er I to kan I støtte hinanden og den administrative opgave bliver ikke helt så tung.
Definer hvem målgruppen er for dit netværk og hvilke emner, I skal mødes om.
Typen af netværk er væsentligt af fastlægge.

Salgsnetværk
Et netværk, hvor medlemmerne hjælper hinanden med at skaffe kunder. Mødes typisk en gang om ugen fra kl. 6.00 til kl. 8.00.

Et fagligt netværk
Er et netværk, som mødets om faglige emner. Formålet er i fællesskab at diskutere nye faglige tiltag. Det er almindeligt at der inviteres oplægsholdere udefra. Jeg er selv medlem af både Dansk Erhvervs og ITB’s HR netværk og Institut for Selskabsledelse.

Et politisk netværk
Er typisk et netværk, hvor i mødes om en politisk mærkesag. Her sider jeg i Ungeudvalget under ITB

Et interessenetværk
Er et netværk, som mødes, fordi de har et fældes mål, som også er individuelt. WOW er et netværk af karriere kvinder, som ønsker at fremme kvinders mulighed for at få en karriere indenfor topledelse.

Inviter medlemmer ind i netværket. Det er absolut nemmere at få nye medlemmer end det er at starte et netværk op for bunden. Men i dag til forskel fra i 2003, hvor jeg stod udenfor adgang til mange menneskers e-mail. Er det i dag meget nemmere. Du kan hurtigt gennem LinkedIn eller Facebook sende en invitation ud.

Er du den der tager initiativet er du også den der driver netværket. Du stiller regler og rammer op for medlemmerne. De er ikke til diskussion og bliver kun revideret efter forudgående tilfredshedsundersøgelse.

Du skal ud at gøre dine egne erfaringer. God fornøjelse.

Ingen kommentarer: